Opgave 2:Main Page
From Wau
| Line 9: | Line 9: | ||
Med de åbne hypermediesystemers integration med forskellige applikationer lå det lige for også at ville integrere dem med WWW. WWW er som udgangspunkt enkelt og let at gå til og er samtidig utroligt udbredt. Det mangler dog mange af de fordele, som fandtes i både klassiske og åbne hypermediesystemer. Således er links inledrede og envejs og kan kun editeres af websidens ejer. Desuden manger der i høj grad værktøjer til annotering og samarbejde. Integrationen af åbne hypermedier med WWW kaldes for "[[Opgave 2:Augmenting the Web|Augmenting the Web]]". | Med de åbne hypermediesystemers integration med forskellige applikationer lå det lige for også at ville integrere dem med WWW. WWW er som udgangspunkt enkelt og let at gå til og er samtidig utroligt udbredt. Det mangler dog mange af de fordele, som fandtes i både klassiske og åbne hypermediesystemer. Således er links inledrede og envejs og kan kun editeres af websidens ejer. Desuden manger der i høj grad værktøjer til annotering og samarbejde. Integrationen af åbne hypermedier med WWW kaldes for "[[Opgave 2:Augmenting the Web|Augmenting the Web]]". | ||
| - | I de senere år er der dog sket meget med WWW. [http://en.wikipedia.org/wiki/Tim_Berners-Lee | + | I de senere år er der dog sket meget med WWW. [http://en.wikipedia.org/wiki/Tim_Berners-Lee Tim Berners-Lees] visioner om et Web med muligheder for editering og samarbejde er med [[Opgave 2:Web 2.0, wikies og blogs|Web 2.0, wikies og blogs]] en realitet. Det er ikke hypermedieforskernes Web med udbredt brug af tovejs, multi-headed link, men som altid et lettilgængeligt Web drevet af brugernes behov. |
[[Opgave 2:Reflektioner over hyperteksten|Reflektioner over hyperteksten]] | [[Opgave 2:Reflektioner over hyperteksten|Reflektioner over hyperteksten]] | ||
Revision as of 21:39, 16 March 2008
Mange af de klassiske hypermediesystemer som KMS, Intermedia og NoteCard var veludviklede, rig på funktionalitet og meget anvendelige. Alligevel blev ingen af dem nogen kommerciel succes, og de var hverken særlig kendte eller benyttede uden for de lukkede kredse, hvori de blev brugt. En væsentlig grund var, at alle systemerne var monolitiske, og man kunne derfor ikke bruge dem sammen med de programmer, man alligevel benyttede, men måtte lægge al information og data ind i hypermediesystemet.
De åbne hypermediesystemer opstod for at løse ovennævnte problematik. De åbne hypermediesystemer er fleksible og udvidbare systmer, hvis eksterne linkstruktur muliggør, at systmerne kan integreres med tredjepartsapplikationer, som ellers ikke understøtter hypermediefunktionalitet. Herved bliver det muligt at linke til og fra disse systmer. To af de åbne hypermediesystemer er Microcosm og DeVise Hypermedia (DHM).
På trods af at begge disse systemer er åbne hypermediesystemer, er de alligevel meget forskellige. Da det er helt essentielt for et åbent hypermediesystem, at det kan integreres med en stor mængde af systemer, var dette af allerhøjeste prioritet hos folkene bag Microcosm. Her var ideen at udvikle et generelt og fleksibelt system, som nemt kan integreres - endda med helt lukkede systemer uden tilgængeligt macrosprog eller API. Desuden, eller måske netop af den grund, er systemet meget enkelt at benytte, og der er ikke meget ekstra funktionalitet til brugerne, som det er tilfældet med DHM.
DHM er til gengæld et system udviklet med et specifikt formål for øje, nemlig som værktøj for overordnede ingeniører under bygningen af Storebæltsforbindelsen. Dette gjorde, at systemet havde nogle helt klare krav, som skulle opfyldes - f.eks. mht. mulighederne for samarbejde. Samtidig var det vigtigt for folkene bag systemet, at det byggede på den hypermediestandard, som var tilgængelig via Dexter-modellen. Disse krav og ideer gjorde, at der i DHM var adgang til funktionalitet til samarbejde og brug af composites, som ikke fandtes i Microcosm.
Med de åbne hypermediesystemers integration med forskellige applikationer lå det lige for også at ville integrere dem med WWW. WWW er som udgangspunkt enkelt og let at gå til og er samtidig utroligt udbredt. Det mangler dog mange af de fordele, som fandtes i både klassiske og åbne hypermediesystemer. Således er links inledrede og envejs og kan kun editeres af websidens ejer. Desuden manger der i høj grad værktøjer til annotering og samarbejde. Integrationen af åbne hypermedier med WWW kaldes for "Augmenting the Web".
I de senere år er der dog sket meget med WWW. Tim Berners-Lees visioner om et Web med muligheder for editering og samarbejde er med Web 2.0, wikies og blogs en realitet. Det er ikke hypermedieforskernes Web med udbredt brug af tovejs, multi-headed link, men som altid et lettilgængeligt Web drevet af brugernes behov.
