Opgave 2:Augmenting the Web

From Wau

Augmenting the Web betyder at udvide WWW med hypermediestrukturer, således at brugeren gives nogle værktøjer, som ellers ikke er indeholdt i den originale webside. Dette kan f.eks. være værktøjer til at annotere Websider, lave guidede ture, oprette tovejs eller multi-headed links, organisere links og oprette bookmarks. Disse værktøjer kan benyttes af brugeren alene eller til samarbejde med andre.

[edit] Metoder til augmenting

Der er tre basale metoder til til Web Augmention, som kan benyttes alt afhængig af situationen. Disse metoder er:

• Server side: Her foretages augmentationen før et webside ses af slutbrugeren. Dette giver fuld kontrol, samtidig med at løsningen er browseruafhængig. Når en indholdsleverendør til fulde kan kontrollere augmentationen, kan dennes linksstrukturer, annotationer mm. udenvidere destribueres til en gruppe af mennesker - f.eks. en afdeling i en virksomhed. Ulempen ved denne løsning er, at der ikke eksisterer noget forfatterinterface, og slutbrugerne har ikke mulighed for at augmentere websiderne. Desuden er løsningen mindre robust.
• Proxy side: Når proxy-løsningen er sat op er den yderst stabil og let tilgængelig. Faktisk er det sådan, at brugeren med proxy-løsningen ikke har mulighed for at undgå den, hvis det er ønsket. Proxy-løsningen er pre-render, dvs augmenteringen udføres før siden åbnes, hvilket kan give problemer i forhold til dynamisk html.
• Client side: En stor fordel ved denne løsning er at slutbrugereditering nemt understøttes, mens bagsiden er, at der skal bruges specialsoftware, og at det er en browserspecifik løsning. Løsningen kan både laves som pre- og post-render. Fordelen ved post-rendering er, at sider hurtigt kan loades, da augmentationen sker efterfølgende. Samtidig kan man håndtere dynamisk HTML, og brugeren kan skelne imellem den originale side og den augmenterede. Arakne er et eksempel på en client side, post-render løsning.