Hyperlinks

From Hw Wiki

Hvis artikler og indhold er byggestenene i et givent hypermedie-system, så er hyperlinks mørtelen der binder disse byggesten sammen. Nutildags har de fleste mennesker en rudimentær forståelse af hvad et link/hyperlink er for en størrelse, da adgangen til, og brugen af, internettet forudsætter et kendskab til dette begreb. Med dette slået fast er der dog en myriade af forskellige former og koncepter for hyperlinks der er mindre kendte af den generelle befolkning, eftersom at disse har set begrænset udbredelse i forhold til hyperlinks som vi kender det fra internettet. Her følger en kort beskrivelse af de forskellige former for hyperlinks :

Contents

[edit] One-way hyperlinks

One-way hyperlinks er links som vi kender dem fra nutidens internet. Et ord, billede eller andet objekt bliver tilknyttet en url-adresse, og når brugeren herefter klikker/aktiverer linket åbner browseren den i objektet beskrevne url i et nyt vindue.


[edit] Bi-direktionelle links

Denne form for links blev brugt i Intermedia hypertekst-systemet. I bund og grund var linket beskrevet i en container separeret fra de dokumenter det linkede imellem, hvilket gjorde det muligt at styre linkningen af indhold centralt i stedet for at sprede link-informationen ud på de individuelle indholds-sider. Bi-direktionaliteten bestod i at det således var muligt, udover at linke one-way imellem dokumenter, også at linke two-way med en simpel link-beskrivelse. Dette er f.eks. ikke muligt på internettet i vore dage; ja, man kan linke fra én side til en anden, og herefter linke tilbage igen fra destinations-siden, men det kræver at man opretter to one-way links istedet for ét bi-direktionelt link.

[edit] En-til-mange links

Denne form for links ser man sjældent praktisk realiseret. Idéen med en-til-mange links er at kunne linke til mange forskellige artikler fra det samme link, og man skulle efterfølgende få adgang til disse informationer ved at klikke på linket. For at links som disse skal være anvendelige er det nødvendigt med et system der kan håndtere denne form for links hensigtsmæssigt ved at åbne de linkede kilder i forskellige vinduer der passer ind i konteksten, hvilket WWW på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at håndtere. Sandelig, det tætteste man kommer på en-til-mange links på WWW er når man færdes på mindre lødige sites, hvor ét forkert museklik kan igangsætte en kaskade af popup-vinduer, og man bliver således vidne til hvor dårlig ens browser er til håndtere sådanne situationer hvor mange links åbnes på én gang.

[edit] Null-links

Disse links har, af forskellige årsager, ikke noget target at de kan referere til, og tjener som sådan ikke en funktion som et link i den oprindelige forstand. Idéen med null-links kan være hensigtsmæssig, f.eks. kan et null-link i en wiki påpege at den artikel som link-navnet lader til at være forbundet med ikke eksisterer endnu, og således opfordre brugeren til at kreére en artikel om det givne emne. Null-links er forskellige fra døde links eftersom at døde links indeholder et target, men at dette target ikke eksisterer længere.

[edit] Anchor-links

Et anchor-link er et link der flytter fokus fra ét sted på en side til et andet sted på samme side. Hensigten er at minimere genskrivning af identisk information. I en wiki vil forskellige begreber ofte være adskilt i forskellige artikler, men store artikler kan stadig gøres mere overskuelige ved at lave en indholdsfortegnelse bestående af anchor-links (som i toppen af denne artikel f.eks.) der hurtigt kan sende læseren et givent sted hen i teksten. En blog-bruger kan også gøre ekstensivt brug af denne form for link da blogs ofte er én lang smøre på en html.side der hurtigt kan blive meget lang og uoverskuelig.

Personal tools