Blog

From Hw Wiki

En blog, der er en sammentrækning af "web log", er et site hvor ophavsmanden løbende poster artikler vdr. et givent emne han/hun interesserer sig for (han 'blogger', som man siger). Disse postede artikler kan evt. besøgende herefter læse og kommentere på, og derved være grobund for en debat omkring dette emne. Blogs adskiller sig fra de gængse nyhedskilder ved at være enddog meget emne-specifikke, nogen har karakter af en personlig dagbog, andre beskæftiger sig udelukkende med model-fly osv. Dette, koblet med muligheden for kritik af besøgende, kan give ophavsmanden en form for ekspert-status på sit valgte område; man kunne f.eks. sige at en blog der har rigtig mange hits, og hvor kommentarerne til de givne artikler er overvejende positive, nødvendigvis må betyde at ophavsmanden et eller andet sted må vide hvad han taler om. Blogs er som regel postet i én lang smøre på en html-side med den nyeste artikel øverst, dette gør at besøgende med det samme kan se hvad der rører sig på lige netop dette område. Ved første øjesyn kan denne kontinuerlige og hastigt voksende strøm af information på en enkelt html-side virke uoverskuelig, men de flest blogs nu om dage gør brug af meta-tags der i høj grad letter brugerens færden på forskellige blogs.

Personal tools