Wikis

From Wikis Og Blogs

(Difference between revisions)
(Wikis problemstillinger)
 
(6 intermediate revisions not shown)
Line 1: Line 1:
-
En [http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki wiki] er et hypermediesystem, der tillader mange brugere at arbejde kollaborativt på en hjemmeside. Styrken ved en wiki er netop dette, da det rammer en del af visionen om internettet, at brugere samarbejder om at være kreative. En svaghed ved en wiki er netop det samme, da brugere jo også kan misbruge denne frihed, og derfor overvåges indlæg også oftest, så wikien ikke kan misbruges (flaming, trolling, ulovlige emner, osv.).
+
En [http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki wiki] er et hypermediesystem, der tillader mange brugere at arbejde kollaborativt på en hjemmeside. Styrken ved en wiki er netop dette, da det rammer en del af visionen om internettet, at brugere samarbejder om at være kreative. En svaghed ved en wiki er netop det samme, da brugere jo også kan [[Sikkerhedssystemer_i_wikis|misbruge]] denne frihed.
-
Hvis man ser mere teknisk på det, så benytter en wiki typisk følgende elementer fra Hypermedier og Web teorien. Disse elementer er dog ikke en fælles standard, så det kan variere fra side til side.
+
==Egenskaber for wikis==
 +
Hvis man ser mere teknisk på det, så benytter en [http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki wiki] typisk følgende elementer fra [http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=9732&elemid=16961&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom= Hypermedier og Web] teorien. Disse elementer er dog ikke en fælles standard, så det kan variere fra system til system:
 +
 
 +
#''Alle'' kan udgive materiale eller rette i eksisterende materiale
 +
#Simpelt markup-sprog kaldet [http://en.wikipedia.org/wiki/Wikitext wikitext], der minder om [http://en.wikipedia.org/wiki/HTML HTML], men som er meget simplere
 +
#Når materiale udgives konverterer serveren dynamisk, hvad man nu har skrevet i sin tekstboks til HTML
 +
#Teknisk set har wikis samme egenskaber som HTML, når man taler om nodes og links. Der skabes en node til hver side, og links er indlejrede i siden.
 +
#Wikier indekseres, så de er lette at søge i, og sitemaps kan skabes.
 +
 
 +
==Wikis problemstillinger==
 +
Hvis man så holder wikis overfor en række af de [[Problemstillinger_ved_hypermediesystemer|problemstillinger]], som ofte ønskes løst, når et hypermediesystem udvikles, så har wikis følgende egenskaber:
 +
 
 +
Som beskrevet ovenfor konverteres [http://en.wikipedia.org/wiki/Wikitext wikitext] til [http://en.wikipedia.org/wiki/HTML HTML] sider, når de udgives, så linkstrukturen i wikis er den samme som for HTML sider. Altså benyttes indlejrede links, men derudover benytter f.eks. Wikipedia sig også af en særlig type links, når der linkes internt i denne wiki. Links ud af Wikipedia har også en ekstra egenskab, så disse links ikke kan følges ved f.eks. indeksering af hjemmesider. Man kunne diskutere, om det kunne være smart at benytte et eksternt link system, så man havde let adgang til informationerne om linksene, og så man kunne bevæge sig tilbage gennem et link, men der findes løsninger på disse problemer. Mht. let adgang, så findes der i dag så gode queries, at selv hele internettet er under kortlæggelse (f.eks. [http://www.google.com google]), så links kan "let" indekseres uden at benytte eksterne links. Wikipedia har også en funktion, hvor man kan se, hvem der linker til siden, man er på. Dette løser også lidt problemet med at gå tilbage gennem et link, men browseren udfylder jo også denne funktion.
 +
 
 +
Det, at der benyttes et simpelt markup-sprog fremfor eksempelvis HTML, gør, at det kræver mindre af brugeren, hvis denne ønsker at udgive materiale eller rette i eksisterende. Dog er der da stadig en vis barriere, f.eks. når man som førstegangsbruger af en wiki skal udgive sit eget materiale, det kræver lidt tilvendig til både at skabe links, men også at tænke i hypermedie baner, så man ikke behøver at opbygge materialet lineært. Videre så skal man også tage stilling til, hvorvidt man ønsker at linke hver gang, man skriver et ord, man har linket fra tidligere, eller ej. Derudover så giver det simple markup-sprog heller ikke mange muligheder for at udvide funktionaliteten af ens materiale, men der er dog indbygget funktioner til at udgive f.eks. billeder eller multimedieklip, eller omformatere ens materiale med [http://en.wikipedia.org/wiki/Style_sheet_%28web_development%29 stylesheets], som kendt fra HTML.
 +
 
 +
De forskellige wikis benytter forskellige metoder til at styre forskellige forfatteres materiale på. F.eks. benyttes et rating system, hvor man rater en given forfatters materiale og/eller kommenterer på materialet, og hvis det får gode reviews, så bliver det udgivet. Dette er noget af det centrale i wikis, da man må gå ud fra, at hvis noget materiale har været læst, rettet og kommenteret på af flere forskellige end forfatteren, så ender man med troværdigt materiale, hvilket selvfølgelig er meget vigtigt. Der er dog et spørgsmål om, hvorvidt forfattere bliver f.eks. forfulgt eller konsekvent utroværdigt eller direkte ulovligt materiale, men det forsøger wikis også at [[Sikkerhedssystemer_i_wikis|tage hånd om]]. Det må også være et krav, at hele den bredde befolkning er repræsenteret tilstrækkeligt, ellers vil der jo mangle fornuftige vurderinger indenfor et område, og dermed formindskes troværdigheden af materialet.
 +
 
 +
Videre så bevirker disse reviews også, at der ofte foregår en form for samarbejde mellem brugerne om at udgive materiale, altså at være kreative sammen. Hvis man tænker lidt videre over samarbejde i forbindelse med udgivelse af materiale, så gør det, at alle kan rette i alt materiale på lige fod med hinanden, også, at man jo kan samarbejde om at udgive noget, for man kan bare tilføje til/ændre i/slette i materialet.
 +
 
 +
Slutteligt, hvis man kigger på brugskonteksten for wikis, og om hvorvidt wikis er et produkt- eller procesorienteret hypermediesystem, så er det meget afhængigt af, hvilken wiki der er tale om. Eksempelvis Wikipedia bruges formelt til at udgive materiale, der er troværdigt, som tidligere beskrevet, men da man også selv kan lave egne wikis (som den her), så kan brugskonteksten lige så vel være uformel, det er helt op til brugeren! Med hensyn til orientering, så kan Wikipedia jo ses både som produktorienteret, da det jo handler om at udgive materiale, som er et færdig produkt, men også som procesorienteret, da materiale kan ændres af alle brugere. Som helhed må det dog betragtes som et procesorienteret system, da det må antages som tvivlsomt, at man nogensinde får samlet alt viden, så processen foresætter.

Current revision as of 06:03, 14 March 2008

En wiki er et hypermediesystem, der tillader mange brugere at arbejde kollaborativt på en hjemmeside. Styrken ved en wiki er netop dette, da det rammer en del af visionen om internettet, at brugere samarbejder om at være kreative. En svaghed ved en wiki er netop det samme, da brugere jo også kan misbruge denne frihed.

[edit] Egenskaber for wikis

Hvis man ser mere teknisk på det, så benytter en wiki typisk følgende elementer fra Hypermedier og Web teorien. Disse elementer er dog ikke en fælles standard, så det kan variere fra system til system:

  1. Alle kan udgive materiale eller rette i eksisterende materiale
  2. Simpelt markup-sprog kaldet wikitext, der minder om HTML, men som er meget simplere
  3. Når materiale udgives konverterer serveren dynamisk, hvad man nu har skrevet i sin tekstboks til HTML
  4. Teknisk set har wikis samme egenskaber som HTML, når man taler om nodes og links. Der skabes en node til hver side, og links er indlejrede i siden.
  5. Wikier indekseres, så de er lette at søge i, og sitemaps kan skabes.

[edit] Wikis problemstillinger

Hvis man så holder wikis overfor en række af de problemstillinger, som ofte ønskes løst, når et hypermediesystem udvikles, så har wikis følgende egenskaber:

Som beskrevet ovenfor konverteres wikitext til HTML sider, når de udgives, så linkstrukturen i wikis er den samme som for HTML sider. Altså benyttes indlejrede links, men derudover benytter f.eks. Wikipedia sig også af en særlig type links, når der linkes internt i denne wiki. Links ud af Wikipedia har også en ekstra egenskab, så disse links ikke kan følges ved f.eks. indeksering af hjemmesider. Man kunne diskutere, om det kunne være smart at benytte et eksternt link system, så man havde let adgang til informationerne om linksene, og så man kunne bevæge sig tilbage gennem et link, men der findes løsninger på disse problemer. Mht. let adgang, så findes der i dag så gode queries, at selv hele internettet er under kortlæggelse (f.eks. google), så links kan "let" indekseres uden at benytte eksterne links. Wikipedia har også en funktion, hvor man kan se, hvem der linker til siden, man er på. Dette løser også lidt problemet med at gå tilbage gennem et link, men browseren udfylder jo også denne funktion.

Det, at der benyttes et simpelt markup-sprog fremfor eksempelvis HTML, gør, at det kræver mindre af brugeren, hvis denne ønsker at udgive materiale eller rette i eksisterende. Dog er der da stadig en vis barriere, f.eks. når man som førstegangsbruger af en wiki skal udgive sit eget materiale, det kræver lidt tilvendig til både at skabe links, men også at tænke i hypermedie baner, så man ikke behøver at opbygge materialet lineært. Videre så skal man også tage stilling til, hvorvidt man ønsker at linke hver gang, man skriver et ord, man har linket fra tidligere, eller ej. Derudover så giver det simple markup-sprog heller ikke mange muligheder for at udvide funktionaliteten af ens materiale, men der er dog indbygget funktioner til at udgive f.eks. billeder eller multimedieklip, eller omformatere ens materiale med stylesheets, som kendt fra HTML.

De forskellige wikis benytter forskellige metoder til at styre forskellige forfatteres materiale på. F.eks. benyttes et rating system, hvor man rater en given forfatters materiale og/eller kommenterer på materialet, og hvis det får gode reviews, så bliver det udgivet. Dette er noget af det centrale i wikis, da man må gå ud fra, at hvis noget materiale har været læst, rettet og kommenteret på af flere forskellige end forfatteren, så ender man med troværdigt materiale, hvilket selvfølgelig er meget vigtigt. Der er dog et spørgsmål om, hvorvidt forfattere bliver f.eks. forfulgt eller konsekvent utroværdigt eller direkte ulovligt materiale, men det forsøger wikis også at tage hånd om. Det må også være et krav, at hele den bredde befolkning er repræsenteret tilstrækkeligt, ellers vil der jo mangle fornuftige vurderinger indenfor et område, og dermed formindskes troværdigheden af materialet.

Videre så bevirker disse reviews også, at der ofte foregår en form for samarbejde mellem brugerne om at udgive materiale, altså at være kreative sammen. Hvis man tænker lidt videre over samarbejde i forbindelse med udgivelse af materiale, så gør det, at alle kan rette i alt materiale på lige fod med hinanden, også, at man jo kan samarbejde om at udgive noget, for man kan bare tilføje til/ændre i/slette i materialet.

Slutteligt, hvis man kigger på brugskonteksten for wikis, og om hvorvidt wikis er et produkt- eller procesorienteret hypermediesystem, så er det meget afhængigt af, hvilken wiki der er tale om. Eksempelvis Wikipedia bruges formelt til at udgive materiale, der er troværdigt, som tidligere beskrevet, men da man også selv kan lave egne wikis (som den her), så kan brugskonteksten lige så vel være uformel, det er helt op til brugeren! Med hensyn til orientering, så kan Wikipedia jo ses både som produktorienteret, da det jo handler om at udgive materiale, som er et færdig produkt, men også som procesorienteret, da materiale kan ændres af alle brugere. Som helhed må det dog betragtes som et procesorienteret system, da det må antages som tvivlsomt, at man nogensinde får samlet alt viden, så processen foresætter.

Personal tools