Reflektion
From Hw Wiki
Hypertekst-skrivning adskiller sig markant fra “normal” artikel-skrivning ved at være yderst fragmenteret. Hvad jeg lagde mærke til ved denne opgave er, at man i praksis “skriver baglæns” i forhold til den skriveproces man normalt bruger i forbindelse med opgaveskrivning. Man er som studerende vant til først at skulle redegøre for forskellige vedkommende synspunkter omkring et givent emne før man kan komme med sine postulater og argumentationer, og således væve et tæppe af common knowledge som læseren kan sætte sig tilrette på inden man, med dette som udgangspunkt, kan tale sin sag. Hypertekst-skrivning derimod, gør det lige omvendte. Her er man nærmest påbudt at starte med sit postulat og sin argumentation, og derefter igennenm hyperlinks forklare de relevante begreber og problemstillinger som de løbende opstår. Jeg havde ikke gennemskuet dette da jeg startede på opgaven, så jeg begyndte vanen tro med at kreére forskellige sider/emner jeg mente ville blive vedkommende når jeg kom til kernen i opgaven. Jeg måtte dog hurtigt indse at dette var en uoverkommelig opgave da jeg således på forhånd skulle vide hvad jeg ville konkludere, og derefter indrette mine fragmenterede begrebsbeskrivelser og problemstillinger derefter. Man kunne jvf. ovenstående tro at dette nødvendigvis må betyde at hypertekst ikke duer til artikel-skrivning, men her vil jeg erklære mig uenig. Det er sandt at hypertekst-skrivning er særdeles inkongruent med vores normale opfattelse af artikel-skrivning; men er det ikke også sandt at artikel-skrivning er særdeles inkongruent med vores normale måde at kommunikere på som mennesker? Hvis jeg går hen og initierer en dialog med et andet menneske siger jeg jo netop ikke “I 1930'erne blablabla Tyskland yadda yadda Weimar-republikken blablabla DERFOR vil jeg mene at Hitlers overskæg er falskt!”, næh, enhver normal samtale starter som regel med “Jeg vil mene at Hitlers skæg er falskt” (hvorfor det?) “fordi at i 1930'erne blablabla Weimar-republiken yaddayadda...”. Hypertekst er således en kommunikationsform der nærmer sig mere det menneskelige sprog, og hjælper den gradvise opdagelse af fakta på vej i forhold til den oprindelige påstand. Man véd hvad der søges underbygget og tilgår informationer med det mindset at informationerne er relevante i forhold til den sammenhæng de er linket ud fra. Omvendt er den 'normale' artikelskrivning der til sammenligning har karakter af et knald-eller-fald-scenarie : Hvis man ikke forstår pointen eller argumentationen i forhold til de, til formålet, serverede informationer, så bliver man nødt til at læse artiklen igen, og så håbe på at heureka'et vil indfinde sig denne gang.
Som sådan har jeg altså 'fejlet' i forhold til at udnytte hypertekstformen fuldt ud, da jeg egentlig har bevæget mig baglæns i forhold til den intenderede skrivemåde; dog skal det samtidigt understreges at ligesom at det kan være svært at beskrive hvad et digt er vha. et digt, så er det tilsvarende svært at udtrykke sig på det meta-lingvistiske plan omkring hypertekst vha. hypertekst.