Microcosm

From Arnoldsen

Revision as of 11:53, 16 March 2008 by 83.92.125.84 (Talk)

Noget af ideen i Microcosm er at systemet skal integreres i så høj en grad som muligt i de applikationer der indgår, samtidigt med at der skal være de muligheder som man forventer at et udviklet hypermedie system har. Det er ikke umiddelbart let at gøre i alle applikationer, men microcosm har udviklet forskellige strategier.

Man har i Microcosm også forsøgt at lægge sig så tæt op ad dexter modellen som muligt, så oplysninger om links og komponenter ligger i en separat database, og systemet er lavet, så denne database kan deles mellem flere brugere, så man på den måde opnår den styrke som vidensdeling har.

I artiklen om Microcosm [1] opstiller de 6 strategier for hvordan de har integreret deres framework ind i applikationerne:

  • Skræddersyede viewere. Det er i de tilfælde, hvor applikationen i forvejen bare er en viewer, som en browser til internettet - der kan de skrive en helt ny browser.
  • Rettelser direkte i sourcekoden til det eksisterende system. Det kan lade sig gøre til open source applikationer, som f.x. dem der er skrevet under GNU general public licence.
  • Objekt-orienteret genbrug. Det er hvis man kan skrive skræddersyet software ind i en eksisterende applikation, uden at de nødvendigvis har hele softwaren, men de kan komme til at integrere en komponent ind i applikationen, så deres system lægger sig ind, enten i stedet for, eller som supplement til den eksisterende software.
  • Tilføjelse ved hjælp af applikationens interface. Det kan være ved hjælp af f.x. et macro-programmerings-sprog, som dem man ser i office pakken, hvor man kan skrive mindre visual basic ting ind, som kan arbejde sammen med programmerne, eller en lisp-version som man ser det i AutoCAD.
  • Et program der kan lægge tilføjelser ind i de data der læses, så det eksisterende program forstår det. Det kunne f.x. være at man på proxy siden i et netværk lægger links ind i de sider der læses. Det vil så kræve at man i frameworket kan komme til at lægge oplysninger ind omkring disse links.
  • Start af programmet. Dette er den simplest reaktion, nemlig at hvis man følger et link til denne type applikation, så kan den starte applikationen med de ønskede data - ikke andet. Det betyder også, at det er svært at linke ud af sådan en applikation

1. Hugh C. Davis, Simon Knight & Wendy Hall. Light Hypermedia Link Services: A Study of Third Party Application Integration (1994)

Personal tools