Ankerpunkt

From Arnoldsen

Revision as of 18:39, 15 March 2008 by Admin (Talk | contribs)

Et ankerpunkt er enden af et link.

De typiske links der optræder i WWW har et ankerpunkt i den tekst hvor de ligger, det kan være et ord eller en sætning, der så typisk bliver farvet og understreget, samt at der kommer en hånd, når man bevæger musen hen over linket. Andre objekter i en HTML side som f.x. et billede kan også fungere som link.

Den anden ende af linket vil også være et ankerpunkt. Som websider udvikler sig i dag, så er det mere sjældent at man anvender ankerpunkter nede i teksten, men det kan stadig lade sig gøre.

Der hvor ankerpunkter i begge ender af et link giver mere mening er, hvor man kan angive bidirektionale links, så skal man have et objekt at linket kan gå fra i begge komponenter (tekster). Men det er kun i systemer hvor man har linkene placeret uden for komponenterne.

Der har gennem udviklingen af de forskellige hypermediesystemer været meget diskussion om hvordan ankerpunkter skulle fremstå. I en del systemer var alle links lavet som knapper, hvilke fulgtes op af "tyrani of the button", hvor nogen systemer gik så langt at links slet ikke var synlige, eller at de først blev synlige, når man bad om det. Nogle åben hypermediesystemer havde også problemer med at illustrere inde i en applikation, at noget var et link, fordi dokumentet ikke var tilgængeligt, eller at der ikke var mulighed for at lave den slags illustrationer.

Personal tools