Microcosm
From Arnoldsen
| Line 9: | Line 9: | ||
* Tilføjelse ved hjælp af applikationens interface. Det kan være ved hjælp af f.x. et macro-programmerings-sprog, som dem man ser i office pakken, hvor man kan skrive mindre visual basic ting ind, som kan arbejde sammen med programmerne, eller en lisp-version som man ser det i AutoCAD. | * Tilføjelse ved hjælp af applikationens interface. Det kan være ved hjælp af f.x. et macro-programmerings-sprog, som dem man ser i office pakken, hvor man kan skrive mindre visual basic ting ind, som kan arbejde sammen med programmerne, eller en lisp-version som man ser det i AutoCAD. | ||
* Et program der kan lægge tilføjelser ind i de data der læses, så det eksisterende program forstår det. Det kunne f.x. være at man på proxy siden i et netværk lægger links ind i de sider der læses. Det vil så kræve at man i frameworket kan komme til at lægge oplysninger ind omkring disse links. | * Et program der kan lægge tilføjelser ind i de data der læses, så det eksisterende program forstår det. Det kunne f.x. være at man på proxy siden i et netværk lægger links ind i de sider der læses. Det vil så kræve at man i frameworket kan komme til at lægge oplysninger ind omkring disse links. | ||
| - | * Start af programmet. Dette er den simplest reaktion, nemlig at hvis man følger et link til denne type applikation, så kan den starte applikationen med de ønskede data - ikke andet. Det betyder også, at det er svært at linke ud af sådan en applikation | + | * Start af programmet. Dette er den simplest reaktion, nemlig at hvis man følger et link til denne type applikation, så kan den starte applikationen med de ønskede data - ikke andet. Det betyder også, at det er svært at linke ud af sådan en applikation. |
| + | |||
| + | Microcosm implementerer alle de typer [[links]] jeg har beskrevet på nær det multiheadede link, og de forsøger, som det fremgår af deres strategier, at få deres fraework til at fremstå som en integreret del af de applikationer de er i. Det gør de, hvis det kan lade sig gøre, ved at lægge en ekstra menu på, så brugeren ikke ser det som noget helt nyt der skal læres, men blot som en ekstra facilitet. I de tilfælde hvor de slet ikke kan "komme ind" i applikationen har de hægtet sig ind i styresystemet, så de lægger en ekstra funktionalitet ind oppe i titel-linien (den blå linie i windows), det er det de kalder en Universal Viewer. | ||
1. Hugh C. Davis, Simon Knight & Wendy Hall. Light Hypermedia Link Services: A Study of Third Party Application Integration (1994) | 1. Hugh C. Davis, Simon Knight & Wendy Hall. Light Hypermedia Link Services: A Study of Third Party Application Integration (1994) | ||
Revision as of 12:07, 16 March 2008
Noget af ideen i Microcosm er at systemet skal integreres i så høj en grad som muligt i de applikationer der indgår, samtidigt med at der skal være de muligheder som man forventer at et udviklet hypermedie system har. Det er ikke umiddelbart let at gøre i alle applikationer, men microcosm har udviklet forskellige strategier.
Man har i Microcosm også forsøgt at lægge sig så tæt op ad dexter modellen som muligt, så oplysninger om links og komponenter ligger i en separat database, og systemet er lavet, så denne database kan deles mellem flere brugere, så man på den måde opnår den styrke som vidensdeling har.
I artiklen om Microcosm [1] opstiller de 6 strategier for hvordan de har integreret deres framework ind i applikationerne:
- Skræddersyede viewere. Det er i de tilfælde, hvor applikationen i forvejen bare er en viewer, som en browser til internettet - der kan de skrive en helt ny browser.
- Rettelser direkte i sourcekoden til det eksisterende system. Det kan lade sig gøre til open source applikationer, som f.x. dem der er skrevet under GNU general public licence.
- Objekt-orienteret genbrug. Det er hvis man kan skrive skræddersyet software ind i en eksisterende applikation, uden at de nødvendigvis har hele softwaren, men de kan komme til at integrere en komponent ind i applikationen, så deres system lægger sig ind, enten i stedet for, eller som supplement til den eksisterende software.
- Tilføjelse ved hjælp af applikationens interface. Det kan være ved hjælp af f.x. et macro-programmerings-sprog, som dem man ser i office pakken, hvor man kan skrive mindre visual basic ting ind, som kan arbejde sammen med programmerne, eller en lisp-version som man ser det i AutoCAD.
- Et program der kan lægge tilføjelser ind i de data der læses, så det eksisterende program forstår det. Det kunne f.x. være at man på proxy siden i et netværk lægger links ind i de sider der læses. Det vil så kræve at man i frameworket kan komme til at lægge oplysninger ind omkring disse links.
- Start af programmet. Dette er den simplest reaktion, nemlig at hvis man følger et link til denne type applikation, så kan den starte applikationen med de ønskede data - ikke andet. Det betyder også, at det er svært at linke ud af sådan en applikation.
Microcosm implementerer alle de typer links jeg har beskrevet på nær det multiheadede link, og de forsøger, som det fremgår af deres strategier, at få deres fraework til at fremstå som en integreret del af de applikationer de er i. Det gør de, hvis det kan lade sig gøre, ved at lægge en ekstra menu på, så brugeren ikke ser det som noget helt nyt der skal læres, men blot som en ekstra facilitet. I de tilfælde hvor de slet ikke kan "komme ind" i applikationen har de hægtet sig ind i styresystemet, så de lægger en ekstra funktionalitet ind oppe i titel-linien (den blå linie i windows), det er det de kalder en Universal Viewer.
1. Hugh C. Davis, Simon Knight & Wendy Hall. Light Hypermedia Link Services: A Study of Third Party Application Integration (1994)
