DHM

From Arnoldsen

Current revision as of 08:07, 17 March 2008

DHM (DeVise HyperMedia) er et åbent hypermedie system, der som et framework kan udvide funktionaliteten af mange forskellige applikationer, som ikke direkte indgår i hypermediets format, så det kan lave hypermedie af mange forskellige dokumenter som word, excel og CAD-filer, men systemet kan også håndtere andre hypermediesystemer, så som hjemmesider på WWW.

Systemet er skrevet i Mjølner Beta Systemet, der er et objektorienteret programmeringsmiljø, der understøtter databaser, og er udviklet på Daimi ved Århus Universitet. Systemet kunne køre under Windows/NT og Apple Macintosh, samt en Unix-version til server-siden. Udviklingen af systemer tog udgangspunkt i den konkrete problemstilling, at ingeniørerne på storebæltsforbindelsen skulle koordinere deres arbejde under opførelsen af broen, så de applikationer den er skrevet til er stort set begrænsede til værktøjer som ingeniørerne brugte. Systemet har også en form der hedder DHM/WWW, og det lever i dag videre i en noget anden form i produktet WebNize.

DHM har i sin udvikling taget udgangspunkt i at realisere Dexter Hypertext Reference Modellen, men har også afveget fra den på nogen punkter, hvor den ikke passede ind i brugen af systemet.

Links er et af de steder hvor DHM bryder med Dexter modellen. Systemet understøtter modellens ide med at links ligger som separate objekter, her i en database, og DHM realiserer også multiheadede links, så man fra et ankerpunkt kan gå flere forskellige steder. Der hvor den bryder med modelllen er ved at den understøtter at et link kan være angivet, uden at det fører nogen steder her (Dangling Link). Baggrunden for at understøtte dangling links er at man ikke kan have kontrol over de dokumenter der indgår i systemet, men ved at man ikke skal have den fulde kotrol med applikationerne. Det gør det også lettere at få det til at fungere sammen med WWW, hvor man ikke nødvendigvis har kontrol over de ting man binder sammen med links, da det let kan være links til andres sider, hvor tingene kan blive flyttet eller de kan blive slettet - derfor er det ikke nødvendigvis ønsket at man ikke længere vil henvise til noget. En anden situation kan være at det ankerpunkt man henviser til kan være ikke tilgængeligt eller ændret, så det ikke kan findes eller henviser forkert - heller ikke her er det meningen at bare skal fjerne linket, da man stadig ønsker at lave en henvisning.

Systemet understøtter alle de typer Links jeg har beskrevet, undtagen de lokale og de generiske links.

I DHM er komponenterne lagret i databasen, men det er normalt kun som en henvisning til et eksternt dokument, der er lavet i en anden applikation. Når man henvender sig til en komponent, så startes om nødvendigt den applikation der kan læse det givne dokument, og hvis der i linket er et anker til et specielt objekt, så vil dette objekt blive vist. Ankeret kan være et markeret anker, hvor applikationen kan finde det direkte i dokumentet, og det kan være et ikke markeret anker, hvor applikationen skal søge eller beregne sig frem til ankerets placering i dokumentet.

I forbindelse med udviklingen af systemet har man også fokuseret på vigtigheden af at linkene forblev intakte, specielt fordi det er problematisk, når linkene ligger uden for dokumenterne. Dette blev realiseret, ved at man integrerede document management ind i systemet, så hvis man lavede ændringer, så lavede man genberegning af linkene til de aktuelle dokumenter.

Ud fra dexter modellen kan DHM også håndtere composits, der kan indeholde mange forskellige samlinger af komponenter. Det kan være resultatet af en given søgning, det kan være en manuel samling af links, komponenter, eller noget helt tredie. På storebæltsforbindelsen blev det typisk brugt til at samle dokumenter af forskellige typer, der handlede om samme sag.

Det ser ikke ud til at DHM i sin oprindelige form er i brug længere, men en dokumentation på produktet antyder at det har været realiseret på Windows/NT, der kom i første version allerede i 1993, så systemt har ikke haft nogen lang levetid i sin daværende form.