Arakne
From Leko Og Wiki
Arakne Environment var et åbent hypermediesystem hvis mål var at eksperimentere med muligheder for at augmentere web'en. En definition af webaugmentation gives af Niels Olof Bouvin i artiklen "Augmenting the Web through Open Hypermedia":
"Web augmentation tools allows users to create and use external hypermedia structures imposed on Web pages (...)that they themselves not necessarily have write-access to. (...) Given Web augmentation tools, it becomes possible to annotate, link, and otherwise structure all Web pages." citat (Bouvin)
Samme artikel giver en beskrivelse af tre anvendte tilgange til 'augmenting the web': Server Side, Proxy Side og Client Side, afhængigt af hvor i kommunikationsprocessen augmenteringen finder sted. Både Microcosm og DHM anvender proxy-tilgangen, hvor "the proxy acts as a hypermedia client, retrieving links etc. from link bases and inserting them into Web pages." citat (Bouvin). Arakne derimod har en client side-tilgang.
Arakne tilbyder et ekstra lag til web'en hvor man kan skabe sin egen hypermediestruktur og kommentere, tilføje, lave links mv direkte ovenpå websites uden at ændre i disse websites. Dette skaber blandt andet mulighed for bidirektionelle multiheaded links, guided tours og spatiale hypermedier. Ethvert web augmentation værktøj må have et interface som brugeren kan interagere med, det må have viden om hvilket website brugeren befinder sig på for at kunne tilføje links til hypermedielaget, det må kunne genfinde den information der efterspørges og ved hjælp af en decorator kunne ændre på det pågældende website (kun i brugerens version og overfor en evt. gruppe af personer som brugeren deler dette hypermedie-lag med.
Da der ikke ændres noget på den eksisterende hjemmeside er der ikke umiddelbart problemer med ophavsret og copyright. Det er dog vigtigt at det for brugere af systemet er tydeligt hvornår der er tale om den primære hjemmeside og hvornår der er tale om sekundære tilføjelser i hypermedie-laget. Dette gøres visuelt med andre angivelser af links, kommentarer, ankre, mm. end hjemmesidens egne.
En særlig feature i Arakne er brugen af fluid annotations. Brugeren kan tilføje et gloss til en tekst og når man klikker på denne annotation folder kommentaren (eller billedet) sig ud og forskubber de øvrige elementer på siden, så siden tilpasser sig til at rumme kommentaren.