Opgave 2

From Wikiwau2008

Dette opslag er startsiden til opgave 2 på kurset Hypertext og hypermedier Forår 2008 på Århus Universitet.

Første del af opgaven er en sammeligning af de to åbne hypermediesystemer Microcosm og DHM. Anden del af opgaven sammenligner mulighederne i dagens Web 2.0 med de systemer der kombinerer åbne hypermedier med WWW, og den afsluttes med en refleksion over det at formulere en hypertekst i forhold til en traditionel tekstfremstilling.

Del 1 Sammenligning Microcosm - DHM

Både Microcosm og DHM er fra den første halvdel af 1990’erne og tilhører derfor 3. Generation af (elektronisk støttede) hypermediesystemer) hvor første generation var pionererne, særligt Bush, Engelbart og Nelson og 2. Generation var monolitiske hypermediesystemer fra 1970’erne og 1980’erne. Fx KMS, Notecard, Intermedia

Både Microcosm og DHM er åbne hypermediesystemer, de forsøger at komme ud over problemet med monolitiske systemner ved at følge den strategi som Kaj Grønbæk meget præcist beskriver som: "...one should employ hypermedia as a linking architecture "connecting" the world rather than "owning" it" i "Design Issues for a Dexter-based hypermedia system (1994) Det vil i praksis sige at lave åbne systemer der gemmer links eksternt i stedet for indlejret og tilbyder generel hypermediefunktionalitet til andre programmer.

De to systemer er forskellige i deres scope, Microcosm har et meget bredt sigte og kan integrere til mange forskellige applikationer på forskellige måder, hvorimod DHM har et smallere sigte og integrerer til gengæld dybere. DHM er et forsøg på at realisere en bestemt generaliseret model, hvor Microscom anvender et antal forskellige metoder til at integrere til applikationer. Det er tydeligt at målet for Microcosm er en light service hvor DHM stiller større krav til integrationen, hvilket begrænser mulighederne. Til gengæld kan DHM arbejde med composites og bi-directional links.

En anden stor forskel er at DHM specifikt er lavet til at understøtte kollaborativt arbejde, og det er ikke tilfældet for Microcosm, men alt i alt er det meget tydeligt at de to systemer har missionen og strategien til fælles, de funktionaliteter de tilbyder er i høj grad de samme.

Åbne hypermediesystemer og Web 2.0

Del 2 Sammenligning webtilføjelsesprogrammer og Web 2.0

Niels Oluf siger i Augmenting the Web through Open Hypermedia (2002): "Web augmentation is a question of “liberating the link”, and allowing users to participate in a free, Web-wide discourse by linking, associating, annotating, and restructuring the existing Web to fit their needs and vision.

Det gode spørgsmål er nu i hvor høj grad det mål Niels Oluf skitserer ovenfor og forsøgte at realisere med Arakne og andre åbne hypermediesystemer og WWW kan nås via de nye måder at bruge webben der benævnes med fællesbetegnelsen Web 2.0?

Som det har været tilfældet op igennem hypermediehistorien er en meget vigtig parameter graden af åbenhed og umiddelbar anvendelighed for brugerne. Web 2.0 applikationerne under et må siges at være meget tilgængelige, det er ikke nødvendigt at installere ekstra software, alt foregår i browseren. Til gengæld er der ikke helt den samme samarbejdsstøtte som i fx Arakne, selv om man kan kommentere, tagge og linke til andres materiale og indlæg foregår det parallelt. Web 2.0 systemerne er i høj grad præget af en bottom-up tilgang til strukturering, i modsætning til ideerne om det semantiske web er det netop en af kendetegnene at Web 2.0 er struktureret via folksonomier i stedet for ontologier. Det vil sige at de tags brugerne vælger at tilknytte indhold ikke er defineret fra toppen, men vokser frem, og det store billede tegnes igennem summe af enkeltbidragene.

Tilsvarende karakteristika gælder for den kritisk læsning og hvilken autoritet og kontrol der tilskrives materialet. Med den sociale (og anarkistiske?) karakter af tilblivelsesprocessen, gives der ikke nogen garanti for indholdet af en central organisation. Det bedste eksempel herpå har været diskussionen om i hvor høj grad man kan stole på indholdet på Wikipedia, det største eksempel på fælles brugergenereret indhold.

I forhold til Niels Oluf-citatet ovenfor er det tydeligt at der med Web 2.0 stadigvæk er en grundlæggende forskel på læsere og forfattere, brugerne kan med web 2.0 ikke skabe deres egne versioner af andres sider, men de gives muligeden for at formidle deres egne opfattelser af virkeligheden. Wikipedia er undtagelsen der bekræfter reglen. Det er også efterhånden mainstream at give læsere og kunder adgang til at kommentere og diskutere indhold og historier på sites, samt at promovere udvalgte bloggere. I forhold til ekstra hypermediefunktionalitet som at have semantiske links og at kunne customisere hypermedieoplevelsen, gælder der for Web 2.0 det samme som for Web 1.0, nemlig at webben satser på effektivitet frem for konsistens, dangling links findes stadigvæk.

Når det gælder at linke og forbinde verden har brugerne med Web 2.0 fået forbedret deres muligheder, der er stadigvæk mange der ejer dele af den verden, ejer data som alle brugere stadig ikke kan få fri adang til.

Del 3 Refleksion

Som med så meget andet indhold finder læring først for alvor sted når man anvender det lærte. På den måde har det været meget udbytterigt og til tider frustrerende at skulle anvende en Wiki som medie for tekst. Inklusive spekulationer om hvad der ville ske hvis nogen kom og ændrede i min tekst?

I god Wiki-stil har jeg kastet mig ud i det og bare begyndt fra en ende af, og det har givet en del frustation i forhold til hvordan links og sider skulle navngives. Det er faktisk ret vanskeligt at have afgrænsede knuder der giver mening hver for sig, men som til sammen skal udgøre en nogenlunde konsistent opgave. Til gengæld har det givet en bevidst mere uforpligtende og eksplorativ tilgang end hvis det havde været en linær tekst. Jeg har valgt at lave en side med selve opgaven, og så en stribe undersider der indeholder beskrivelser af emnerne der sammenlignes. Det virker godt når man er på opgavesiden, men det betyder at de andre sider bliver små og ret uinteressante i sig selv. Lige nu vurderer jeg at nok det ville have været bedre at lave opdelingen så de tre delemner i opgave 2 havde fået hver deres side.

Jeg er sikker på at det ville have været en rigtig god ide hvis vi skulle lave opgaven i grupper eller på tværs af hele holdet, så ville Wikien være et rigtig godt medie! Jeg har indtil nu modstået fristelsen til at linke til andres wiki'er, men jeg må sige at jeg synes at HCs wiki er rigtig god og gennemarbejdet. Og så har den et meget bedre og mere overskueligt layout end denneher, mon det kun skyldes at den er lavet med et andet system? Helt konkret med editthis synes jeg at det har været for begrænset (og ikke-intuitivt!) at lave sider ved at lave et link med en titel. Jeg ville mange gange undervejs have ændret sidetitler og links, men det fandt jeg ikke ud af hvordan jeg skulle gøre i wikitekst.