Microcosm
From Wikiwau2008
(→Microcosm) |
|||
| (One intermediate revision not shown) | |||
| Line 8: | Line 8: | ||
-'''Specifik link''' fra et bestemt sted i det ene dokument til et specifikt sted i det andet dokument. (Som WWW) Hvis dokumentet ændres passer ankeret ikke nødvendigvis længere. Ikke et problem når man har indlejrede links. Der er altså et problem med integriteten af links. | -'''Specifik link''' fra et bestemt sted i det ene dokument til et specifikt sted i det andet dokument. (Som WWW) Hvis dokumentet ændres passer ankeret ikke nødvendigvis længere. Ikke et problem når man har indlejrede links. Der er altså et problem med integriteten af links. | ||
| - | -'''Local link''' fra et eller andet sted i et dokument til et specifikt sted i et andet dokument. | + | -'''Local link''' fra et eller andet sted i et dokument til et specifikt sted i et andet dokument. ''Her mangler du at beskrive hvordan ankeret beskrives og hvad det betyder'' |
-'''Generic link''' Fra et eller andet sted i et dokument til et eller andet sted i et andet dokument. Ankerdefinitionen er fx en bid tekst. | -'''Generic link''' Fra et eller andet sted i et dokument til et eller andet sted i et andet dokument. Ankerdefinitionen er fx en bid tekst. | ||
| + | |||
De specifikke links kræver naturligvis at man har adgang til applikationen og da det ikke altid er tilfældet bliver det nødvendigt med de generiske og lokale links. Det er karakteristisk for Microcosm at det vil gøre op med ”The tyranny of the button”, det vil sige ideen om at links er synlige for brugeren i teksten, fx i form af en knap eller et ikon i margen af teksten. I stedet for skal brugen vænnes til at forespørge om det er der links. Hvis alle ord i en tekst er potentielle links siger det sig selv at det ikke giver meget at markere alle ord i teksten. Til gengæld får man en hel anden type links hvor hvert link, i modsætning til WWW, kan have ankre mange steder i teksten. Det giver også en anden konvention for brugergrænsefladen, det må siges at være ret grundlæggende om der skal være en (visuel) markering af et link skal markeres eller ej. | De specifikke links kræver naturligvis at man har adgang til applikationen og da det ikke altid er tilfældet bliver det nødvendigt med de generiske og lokale links. Det er karakteristisk for Microcosm at det vil gøre op med ”The tyranny of the button”, det vil sige ideen om at links er synlige for brugeren i teksten, fx i form af en knap eller et ikon i margen af teksten. I stedet for skal brugen vænnes til at forespørge om det er der links. Hvis alle ord i en tekst er potentielle links siger det sig selv at det ikke giver meget at markere alle ord i teksten. Til gengæld får man en hel anden type links hvor hvert link, i modsætning til WWW, kan have ankre mange steder i teksten. Det giver også en anden konvention for brugergrænsefladen, det må siges at være ret grundlæggende om der skal være en (visuel) markering af et link skal markeres eller ej. | ||
| Line 18: | Line 19: | ||
De anerkender altså at deres løsning er i mangel af bedre alternativer. I en åben verden er det også nødvendigt at understøtte flere samtidige brugere og kollaborativt arbejde, og det mangler Microcosm også. | De anerkender altså at deres løsning er i mangel af bedre alternativer. I en åben verden er det også nødvendigt at understøtte flere samtidige brugere og kollaborativt arbejde, og det mangler Microcosm også. | ||
| + | |||
| + | Sammenligning med DHM se [[Opgave 2]] | ||
Et eksempel på at man ikke skal linke ukritisk kan ses her: [http://en.wikipedia.org/wiki/Microcosm Microcosm] | Et eksempel på at man ikke skal linke ukritisk kan ses her: [http://en.wikipedia.org/wiki/Microcosm Microcosm] | ||
Current revision as of 11:59, 17 March 2008
[edit] Microcosm
Microcosm blev udviklet på University of Southampton i begyndelsen af 1990’erne som et af de første forsøg på at imødegå de udfordringer som Meyrowits skitserede med de lukkede, monolitiske hypermediesystemer. Målet med Microcosm var at lave et system der (relativt) simpelt kunne integrere 3. Partsapplikationer ved at linke til og fra indholdet i dem. Titlen på Davis artikel refererer netop til ”Light Hypermedia Link Services”. Microcosm kan beskrives som et system der tilgår links der ligger eksternt i en database. Det er forudsat at data i brugerens programmer er det væsentlige, og Light skal derfor forstås på den måde at selve hypertekstsystemet og den Viewer der i visse tilfælde er nødvendig skal være enkel, hypermediefunktionaliteten er sådan set ikke interessant i sig selv. Dermed bliver integrationen meget vigtig, men måden der kan linkes på er afhængig af applikationerne, og dermed bliver der flere forskellige niveauer af integration og dermed mere eller mindre effektive måder link kan tilgås på. I praksis fungerer linket ved at brugeren selekterer en tekst og derefter vælger en kommando som fx Follow link. Hvis det er muligt at tilføje menuer i den applikation, fx Microsoft Word, som brugeren arbejder ligger kommandoen i selve applikationen. Hvis de er en lukket applikation ligger funktionen i Microcosm Universal Viewer der er et program der varetager kommunikationen med linksdatabasen. Adgang til Vieweren sker fx via et ikon på titellinjen på det vindue der indeholder værktøjsapplikationen. Linket bliver sendt gennem filtre der så afgør hvilken destination der skal sendes tilbage, og hvilken handling der skal udføres.
I Microcosm findes der, udover det særlige søgelinks og billedelinks, tre typer links:
-Specifik link fra et bestemt sted i det ene dokument til et specifikt sted i det andet dokument. (Som WWW) Hvis dokumentet ændres passer ankeret ikke nødvendigvis længere. Ikke et problem når man har indlejrede links. Der er altså et problem med integriteten af links.
-Local link fra et eller andet sted i et dokument til et specifikt sted i et andet dokument. Her mangler du at beskrive hvordan ankeret beskrives og hvad det betyder
-Generic link Fra et eller andet sted i et dokument til et eller andet sted i et andet dokument. Ankerdefinitionen er fx en bid tekst.
De specifikke links kræver naturligvis at man har adgang til applikationen og da det ikke altid er tilfældet bliver det nødvendigt med de generiske og lokale links. Det er karakteristisk for Microcosm at det vil gøre op med ”The tyranny of the button”, det vil sige ideen om at links er synlige for brugeren i teksten, fx i form af en knap eller et ikon i margen af teksten. I stedet for skal brugen vænnes til at forespørge om det er der links. Hvis alle ord i en tekst er potentielle links siger det sig selv at det ikke giver meget at markere alle ord i teksten. Til gengæld får man en hel anden type links hvor hvert link, i modsætning til WWW, kan have ankre mange steder i teksten. Det giver også en anden konvention for brugergrænsefladen, det må siges at være ret grundlæggende om der skal være en (visuel) markering af et link skal markeres eller ej.
Microcosm klarede langt hen ad vejen med at lave en generel integration, og tilføje hypermedie-funktionalitet til meget forskellige programmer. Men det er også tydeligt at Microcosm ikke er den endelige løsning, idet selve linkstrukturen bliver for lidt intuitiv og desuden fungerer forskelligt afhængigt af hvilket program brugeren befinder sig i. Forfatterne slutter da også af med at bemærke:
”It is clear to the authors that in the future much of the functionality that we have described in this paper should be, and perhaps will be, implemented within the operating system.”
De anerkender altså at deres løsning er i mangel af bedre alternativer. I en åben verden er det også nødvendigt at understøtte flere samtidige brugere og kollaborativt arbejde, og det mangler Microcosm også.
Sammenligning med DHM se Opgave 2
Et eksempel på at man ikke skal linke ukritisk kan ses her: Microcosm
