Brugskontekst
From Nielsthysk
Websystemer såsom blogs og wikis indgår i et utal af brugskontekster, både uformelle og formelle. Heri benyttes blogs hovedsagligt som kommunikationsværktøj, hvor bloggen f.eks. fremstår som personlig dagbog, politisk manifest, reklame, information om et bestemt emne eller som samarbejdsværktøj ved at udgøre en base for viden. Ligesom blogs benyttes wikier i forskellige brugskontekster, dog i stigende grad til samarbejde, da systemet nemt og effektivt mullgør kollaborativ forfattervirksomhed og struktureringen heraf.
I den brugskontekst minder bloggen og wikien om de tidligere hypermediesystemer Intermedia og KMS. Disse blev udviklet med det formal at lade de implicerede dele et netværk af sammenlinkede informationselementer, hvor de kan skabe og sammenlinke elementer samt efterlade noter til hinanden - præcist ligesom wikien kan benyttes.
Faktisk var KMS forud for sin tid, og benytter sig af en type af interaktion, som har vundet indpas de seneste år, bl.a. implementeret i værktøjer der indgår i Web 2.0. Interfacet i KMS beror nemlig i høj grad på direkte manipulation, som over 90% af interaktionen foregår via. Hermed opnår brugeren direkthed, som desuden også forøges gennem metaforen om, at databasen er et univers af sammenhængende rum, som man hurtigt kan rejse til. Tidsfaktoren er naturligvis vigtig i alle brugskontekster i en verden, hvor tid er penge. Hurtig tilgængelighedtil (specifik) information er også en af årsagerne til, at websystemer og deres linkstrukturerer så udbredte.