Linksstruktur
From Nielsthysk
| Line 1: | Line 1: | ||
Måden hvorpå linksstrukturen i et program eller en hjemmeside implementeres, har stor betydning for den resulterende [http://en.wikipedia.org/wiki/Hypertext hyperteksts] egenskaber og muligheder. Formålet med linksstrukturer er generelt set, at opnå mulighed for at sammenlinke forskellige former for informationselementer til anden relateret information, hvormed brugerne opnår en mere dynamisk organisering af informationen. Hvordan denne strukturering opnås gennem linksstrukturer er straks sværere at definere, da forskellige systemer – både software og websystemer – benytter sig af forskellige tilgangsvinkler afhængig af [[brugskontekst|brugskonteksten]]. Dog benytter websystemer pga. den nødvendige standardisering langt hen af vejen samme typer af linksstrukturer. <br /><br /> | Måden hvorpå linksstrukturen i et program eller en hjemmeside implementeres, har stor betydning for den resulterende [http://en.wikipedia.org/wiki/Hypertext hyperteksts] egenskaber og muligheder. Formålet med linksstrukturer er generelt set, at opnå mulighed for at sammenlinke forskellige former for informationselementer til anden relateret information, hvormed brugerne opnår en mere dynamisk organisering af informationen. Hvordan denne strukturering opnås gennem linksstrukturer er straks sværere at definere, da forskellige systemer – både software og websystemer – benytter sig af forskellige tilgangsvinkler afhængig af [[brugskontekst|brugskonteksten]]. Dog benytter websystemer pga. den nødvendige standardisering langt hen af vejen samme typer af linksstrukturer. <br /><br /> | ||
| - | Fra websystemer som f.eks. [[wiki|wikis]] og [[blog|blogs]] kender vi især de refererende links, som består af en kilde og en destination. Destinationen behøver her ikke ligge indenfor samme websystem, selvom dette især udnyttes i [[wiki|wikiens]] linksstruktur. Hermed opnås en hurtig og effektiv strukturering, så brugeren hurtigt finder specifik information. En lignende struktur benyttes af det tidlige hypermediesystem [http://en.wikipedia.org/wiki/KMS_%28Hypertext%29 KMS]. Her er links også indlejrede og envejs. Linkes der til et bestemt element vises hele den ''frame'' hvori elementet befinder sig. Dette står i modsætning til f.eks. [[blog |bloggen]] hvor man f.eks. i et [http://en.wikipedia.org/wiki/RSS RSS] feed kan linke til de enkelte indlæg, uden at vise hele sidens (dynamiske) indhold. I KMS er størrelsen på en ''frame'' statisk og man har desuden højst mulighed for at åbne to ''frames'' af gangen, hvor man i browsere kan åbne det antal af sider man vil. Dette betyder, at man kan følge et ikke begrænset veje af informationer i f. eks [[wiki|wikien]]. Eftersom websystemer afvikles i browseren, sker en højere grad af opdeling mellem filsystemet og websystemet end mellem KMS og filsystemet. En ''source'' i KMS kan således godt linke til et bestemt program, hvormed funktionaliteten udvides, hvilket en source i en [[wiki]] eller en [[blog]] som udgangspunkt ikke har mulighed for. | + | Fra websystemer som f.eks. [[wiki|wikis]] og [[blog|blogs]] kender vi især de refererende links, som består af en kilde og en destination. Destinationen behøver her ikke ligge indenfor samme websystem, selvom dette især udnyttes i [[wiki|wikiens]] linksstruktur. Hermed opnås en hurtig og effektiv strukturering, så brugeren hurtigt finder specifik information. En lignende struktur benyttes af det tidlige hypermediesystem [http://en.wikipedia.org/wiki/KMS_%28Hypertext%29 KMS]. Her er links også indlejrede og envejs. Linkes der til et bestemt element vises hele den ''frame'' hvori elementet befinder sig. Dette står i modsætning til f.eks. [[blog |bloggen]] hvor man f.eks. i et [http://en.wikipedia.org/wiki/RSS RSS] feed kan linke til de enkelte indlæg, uden at vise hele sidens (dynamiske) indhold. I KMS er størrelsen på en ''frame'' statisk og man har desuden højst mulighed for at åbne to ''frames'' af gangen, hvor man i browsere kan åbne det antal af sider man vil. Dette betyder, at man kan følge et ikke begrænset veje af informationer i f. eks [[wiki|wikien]]. Eftersom websystemer afvikles i browseren, sker en højere grad af opdeling mellem filsystemet og websystemet end mellem KMS og filsystemet. En ''source'' i KMS kan således godt linke til et bestemt program, hvormed funktionaliteten udvides, hvilket en source i en [[wiki]] eller en [[blog]] som udgangspunkt ikke har mulighed for. <br /><br /> |
| - | I modsætning til linksstrukturen på Internettet generelt (f.eks. på [[wiki|wikis]] og [[blog |blogs]]) og [http://en.wikipedia.org/wiki/KMS_%28Hypertext%29 KMS] bygger [http://en.wikipedia.org/wiki/Intermedia_%28hypertext%29 Intermedias] og [http://en.wikipedia.org/wiki/NoteCards NoteCards] linksstruktur bl.a. på to-vejs links, som desuden lagres i en relationel database, der kaldes når et givent dokument åbnes. Intermedia tillader desuden ikke ''dangling links'' – hvilket vil sige, at alle links et slettet dokument slettes. Dette står i stor modsætning til en [[wiki]], som netop udnytter dangling links, ved at give brugeren mulighed for at oprette en artikel, hvis destinationen ikke findes. | + | I modsætning til linksstrukturen på Internettet generelt (f.eks. på [[wiki|wikis]] og [[blog |blogs]]) og [http://en.wikipedia.org/wiki/KMS_%28Hypertext%29 KMS] bygger [http://en.wikipedia.org/wiki/Intermedia_%28hypertext%29 Intermedias] og [http://en.wikipedia.org/wiki/NoteCards NoteCards] linksstruktur bl.a. på to-vejs links, som desuden lagres i en relationel database, der kaldes når et givent dokument åbnes. Intermedia tillader desuden ikke ''dangling links'' – hvilket vil sige, at alle links et slettet dokument slettes. Dette står i stor modsætning til en [[wiki]], som netop udnytter dangling links, ved at give brugeren mulighed for at oprette en artikel, hvis destinationen ikke findes. |
Current revision as of 09:41, 14 March 2008
Måden hvorpå linksstrukturen i et program eller en hjemmeside implementeres, har stor betydning for den resulterende hyperteksts egenskaber og muligheder. Formålet med linksstrukturer er generelt set, at opnå mulighed for at sammenlinke forskellige former for informationselementer til anden relateret information, hvormed brugerne opnår en mere dynamisk organisering af informationen. Hvordan denne strukturering opnås gennem linksstrukturer er straks sværere at definere, da forskellige systemer – både software og websystemer – benytter sig af forskellige tilgangsvinkler afhængig af brugskonteksten. Dog benytter websystemer pga. den nødvendige standardisering langt hen af vejen samme typer af linksstrukturer.
Fra websystemer som f.eks. wikis og blogs kender vi især de refererende links, som består af en kilde og en destination. Destinationen behøver her ikke ligge indenfor samme websystem, selvom dette især udnyttes i wikiens linksstruktur. Hermed opnås en hurtig og effektiv strukturering, så brugeren hurtigt finder specifik information. En lignende struktur benyttes af det tidlige hypermediesystem KMS. Her er links også indlejrede og envejs. Linkes der til et bestemt element vises hele den frame hvori elementet befinder sig. Dette står i modsætning til f.eks. bloggen hvor man f.eks. i et RSS feed kan linke til de enkelte indlæg, uden at vise hele sidens (dynamiske) indhold. I KMS er størrelsen på en frame statisk og man har desuden højst mulighed for at åbne to frames af gangen, hvor man i browsere kan åbne det antal af sider man vil. Dette betyder, at man kan følge et ikke begrænset veje af informationer i f. eks wikien. Eftersom websystemer afvikles i browseren, sker en højere grad af opdeling mellem filsystemet og websystemet end mellem KMS og filsystemet. En source i KMS kan således godt linke til et bestemt program, hvormed funktionaliteten udvides, hvilket en source i en wiki eller en blog som udgangspunkt ikke har mulighed for.
I modsætning til linksstrukturen på Internettet generelt (f.eks. på wikis og blogs) og KMS bygger Intermedias og NoteCards linksstruktur bl.a. på to-vejs links, som desuden lagres i en relationel database, der kaldes når et givent dokument åbnes. Intermedia tillader desuden ikke dangling links – hvilket vil sige, at alle links et slettet dokument slettes. Dette står i stor modsætning til en wiki, som netop udnytter dangling links, ved at give brugeren mulighed for at oprette en artikel, hvis destinationen ikke findes.
