Hypertekst vs. konventionel tekst
From Nielsthysk
m |
|||
| (7 intermediate revisions not shown) | |||
| Line 3: | Line 3: | ||
Da jeg startede på denne opgave i min wiki, var det uden at tænke på, at en artikel heri også kan opbygges på én side, med indholdsfortegnelse der linker nedad på siden til de forskellige afsnit. Jeg har derfor opbygget min wiki på 'normal' wiki-vis, dvs. med enkeltstående artikler, der er linket sammen på kryds og tværs. Min første tanke ved at fremstille en opgave som [http://en.wikipedia.org/wiki/Hypertext hypertekst] var, at den ikke kunne blive sammenhængende på samme vis, som en konventionel tekst. Dette var i starten lidt frustrerende, da jeg følte, at jeg gentog mig selv og at hver artikel alligevel ikke var fyldestgørende. Men undervejs som jeg skrev, begyndte jeg at udnytte hypermediestrukturen til at tilbyde navigation i opgaven og til at henvise til ekstra information, de steder det var nødvendigt. Dette må siges at være karakteristisk for hypertekst, hvor der ofte henvises meget, og forklares det mindre. Dette ser jeg både [[styrker og svagheder|fordele og ulemper]] ved: Man kan hurtigt og effektivt finde god, specifik information, men til gengæld er læsere på Internettet utroligt utålmodige, hvormed mange ikke får skabt det tiltænkte overblik. Dette ved jeg både fra min egen færden på Internettet samt bogen [http://en.wikipedia.org/wiki/Don%27t_Make_Me_Think Don't Make Me Think] af [http://www.sensible.com/ Steve Krug].<br /><br /> | Da jeg startede på denne opgave i min wiki, var det uden at tænke på, at en artikel heri også kan opbygges på én side, med indholdsfortegnelse der linker nedad på siden til de forskellige afsnit. Jeg har derfor opbygget min wiki på 'normal' wiki-vis, dvs. med enkeltstående artikler, der er linket sammen på kryds og tværs. Min første tanke ved at fremstille en opgave som [http://en.wikipedia.org/wiki/Hypertext hypertekst] var, at den ikke kunne blive sammenhængende på samme vis, som en konventionel tekst. Dette var i starten lidt frustrerende, da jeg følte, at jeg gentog mig selv og at hver artikel alligevel ikke var fyldestgørende. Men undervejs som jeg skrev, begyndte jeg at udnytte hypermediestrukturen til at tilbyde navigation i opgaven og til at henvise til ekstra information, de steder det var nødvendigt. Dette må siges at være karakteristisk for hypertekst, hvor der ofte henvises meget, og forklares det mindre. Dette ser jeg både [[styrker og svagheder|fordele og ulemper]] ved: Man kan hurtigt og effektivt finde god, specifik information, men til gengæld er læsere på Internettet utroligt utålmodige, hvormed mange ikke får skabt det tiltænkte overblik. Dette ved jeg både fra min egen færden på Internettet samt bogen [http://en.wikipedia.org/wiki/Don%27t_Make_Me_Think Don't Make Me Think] af [http://www.sensible.com/ Steve Krug].<br /><br /> | ||
| - | Det sjove ved at skrive denne opgave var, at jeg vidste, at jeg ikke var herre hvordan læseren bevæger sig i teksten. Dette er selvfølgelig kun muligt på grund af hypermediestrukturen og hvis ''alle'' artiklerne, på et eller andet tidspunkt, bliver henvist til. Derfor har jeg brugt en del energi på at sikre, at ingen af artiklerne 'bliver væk' - en ting som jeg under fremstillingen af en konventionel tekst, aldrig har overvejet. Nu håber jeg bare, at det virker naturligt for læseren. Jeg har desuden også referencer til eksternt materiale (ofte på [http://en.wikipedia.org/ Wikipedia]). Dette kan hurtigt blive mange henvisninger, og man bør have i baghovedet, at læseren af sådan tekst nemt kan fare vild eller simpelthen få ''for meget'' information. For mange links gavner ingenting, da læseren så ikke kan vurdere, hvilke links der vigtige at følge.<br><br> | + | Det sjove ved at skrive denne opgave var, at jeg vidste, at jeg ikke var herre hvordan læseren bevæger sig i teksten. Dette er selvfølgelig kun muligt på grund af hypermediestrukturen og hvis ''alle'' artiklerne, på et eller andet tidspunkt, bliver henvist til. Derfor har jeg brugt en del energi på at sikre, at ingen af artiklerne 'bliver væk' - en ting som jeg under fremstillingen af en konventionel tekst, aldrig har overvejet. Nu håber jeg bare, at det virker naturligt for læseren. Jeg har desuden også referencer til eksternt materiale (ofte på [http://en.wikipedia.org/ Wikipedia]). Dette kan hurtigt blive til mange henvisninger, og man bør have i baghovedet, at læseren af en sådan tekst nemt kan fare vild eller simpelthen få ''for meget'' information. For mange links gavner ingenting, da læseren så ikke kan vurdere, hvilke links der vigtige at følge.<br><br> |
| - | Det sidste jeg vil nævne er besværlighederne ved at fremstille (hyper)tekst i en browser. Hele to gange mistede jeg næsten en hel artikel, fordi vinduet i browseren af forskellige årsager blev aktiveret, | + | Det sidste jeg vil nævne er besværlighederne ved at fremstille (hyper)tekst i en browser. Hele to gange mistede jeg næsten en hel artikel, fordi vinduet i browseren af forskellige årsager blev aktiveret, og jeg endnu ikke havde gemt artiklen. ''Tilbage''-tasten hjalp ingenting, og eneste mulighed var at begynde forfra. At forhindre dette er dog blot en vanesag. Når man så har publiceret sådanne hypertekst, er den [[tilgængelighed|tilgængelig]] langt ud i fremtiden. Dette bør man overveje, uanset hvad og hvor man publicerer tekst på Internettet. Selvom hypertekst ofte er mere uformel end konventionel tekst, er der stor sandsynlighed for, at hyperteksten bevares længere, [[tilgængelighed|læses og kommenteres]] oftere samt benyttes til at finde oplysninger om afsenderen. |
Current revision as of 21:45, 10 March 2008
[edit] Reflektion
Da jeg startede på denne opgave i min wiki, var det uden at tænke på, at en artikel heri også kan opbygges på én side, med indholdsfortegnelse der linker nedad på siden til de forskellige afsnit. Jeg har derfor opbygget min wiki på 'normal' wiki-vis, dvs. med enkeltstående artikler, der er linket sammen på kryds og tværs. Min første tanke ved at fremstille en opgave som hypertekst var, at den ikke kunne blive sammenhængende på samme vis, som en konventionel tekst. Dette var i starten lidt frustrerende, da jeg følte, at jeg gentog mig selv og at hver artikel alligevel ikke var fyldestgørende. Men undervejs som jeg skrev, begyndte jeg at udnytte hypermediestrukturen til at tilbyde navigation i opgaven og til at henvise til ekstra information, de steder det var nødvendigt. Dette må siges at være karakteristisk for hypertekst, hvor der ofte henvises meget, og forklares det mindre. Dette ser jeg både fordele og ulemper ved: Man kan hurtigt og effektivt finde god, specifik information, men til gengæld er læsere på Internettet utroligt utålmodige, hvormed mange ikke får skabt det tiltænkte overblik. Dette ved jeg både fra min egen færden på Internettet samt bogen Don't Make Me Think af Steve Krug.
Det sjove ved at skrive denne opgave var, at jeg vidste, at jeg ikke var herre hvordan læseren bevæger sig i teksten. Dette er selvfølgelig kun muligt på grund af hypermediestrukturen og hvis alle artiklerne, på et eller andet tidspunkt, bliver henvist til. Derfor har jeg brugt en del energi på at sikre, at ingen af artiklerne 'bliver væk' - en ting som jeg under fremstillingen af en konventionel tekst, aldrig har overvejet. Nu håber jeg bare, at det virker naturligt for læseren. Jeg har desuden også referencer til eksternt materiale (ofte på Wikipedia). Dette kan hurtigt blive til mange henvisninger, og man bør have i baghovedet, at læseren af en sådan tekst nemt kan fare vild eller simpelthen få for meget information. For mange links gavner ingenting, da læseren så ikke kan vurdere, hvilke links der vigtige at følge.
Det sidste jeg vil nævne er besværlighederne ved at fremstille (hyper)tekst i en browser. Hele to gange mistede jeg næsten en hel artikel, fordi vinduet i browseren af forskellige årsager blev aktiveret, og jeg endnu ikke havde gemt artiklen. Tilbage-tasten hjalp ingenting, og eneste mulighed var at begynde forfra. At forhindre dette er dog blot en vanesag. Når man så har publiceret sådanne hypertekst, er den tilgængelig langt ud i fremtiden. Dette bør man overveje, uanset hvad og hvor man publicerer tekst på Internettet. Selvom hypertekst ofte er mere uformel end konventionel tekst, er der stor sandsynlighed for, at hyperteksten bevares længere, læses og kommenteres oftere samt benyttes til at finde oplysninger om afsenderen.
