Henrik er bange, så han tør ikke sige noget
From Hyperfiktion
Henrik klynger sig op af Andreas. Henrik ryster af skræk, han er panikslagen. De hører trin ude foran døren. Det lyder som træsko på et trægulv. De kan se en skygge fra lyset under døren. Der er komplet stille, det føles som en evighed, men endelig kan de høre manden gå igen.
