Mc vekselstrøms generator

From Elektronikhobby

Revision as of 14:10, 3 February 2007

== Vekselstrømsgeneratoren. == Kopieret med tiladelse fra Steen Gruby Steens artikel

Hvad gør man, når man står med et køretøj hvor der næsten ikke er lys på, dårligt kan starte og slet ikke lade akkumulatoren. Ladelampen slukker godt nok, og skulle således indikere, at generatoren gør sin pligt. Men ak!

Det at ladelampen slukker fortæller blot at generatoren kan opbygge en spænding på "næsten" 12 volt, det er nok til at lampen slukker. Det siger længe ikke noget om at generatoren er i stand til at afgive strøm. Normalt, når en generator arbejder, skal den opbygge en spænding på op til 14,5 volt målt over batteriets klemmer. Det betyder, at der lige efter start vil gå en meget høj strøm mellem generatoren og batteriet, idet batteriet i hvil ligger på 12,0 volt, og også er blevet tappet lidt af starteren. Hvis du har et voltmeter prøv da at måle spændingen med motoren gående. Hvis den er lavere end 13 volt er den gal. Fejlen kan da være at finde enten i generatoren selv, dens ensrettere eller spændingsregulatoren.

Ældre motorcykler har en "rigtig" jævnstrømsdynamo, hvorimod de fleste moderne motorcykler har en vekselstrømsgenerator til at fremstille elektricitet til ekvipagens forbrugere.

De fleste ældre engelske cykler har magnettænding, hvilket kunne lede til en mistanke om at jævnstrømsdynamoen i virkeligheden er så ustabil at den ikke er betroet at levere livsnødvendig energi til motoren. Hvilket heller ikke er helt forkert. De fleste der er indehaver af en raritet af ældre oprindelse, er i regelen i stand til at holde liv i jævnstrøms lysanlægget uden hjælp. Anderledes stiller det sig med et vekselstrøms anlæg, idet de i praksis er meget stabile og sjældent går i stykker.

Derfor er dette lille skrift tilegnet de der gerne vil vide lidt om hvorledes en vekselstrømsgenerator fungerer.

En vekselstrømsgenerator en en fiks opfindelse. Princippet er, at man har et roterende felt der arbejder inde i en stator.

En vekselstrømsgenerator består i grove træk af fire dele. En stator, en rotor, en ensretter og en regulator. Statoren består af 3 viklinger man hiver den store strøm ud af, og feltet er den vikling man styrer strømmen (spændingen) med. Selv om feltet har tre viklinger er det i regelen opdelt i mange poler Hvorpå viklingerne er fordelt. Feltet er udformet som en rotor der i regenen er monteret på krumtappen, men ikke behøver at være det.

Statorens er forbundet dels til akkumulatoren gennem en ensretter, dels til stel. Den ene side af Feltet er forbundet til akkumulatorens plus (gennem nøglen), og den anden side til regulatoren. Feltets opgave er at styre spændingen ud af generatoren hvorved man styrer en stor strøm med en ganske ringe ditto. Da der jo er tale om vekselstrøm, og det vi ønsker er jævnstrøm, anvendes der i regelen tre dobbeltenstrettere (6 dioder) der er monteret på en køleplade, Altså tre ledere ind fra feltet, og plus og minus ud.

Selve reguleringen foregår ved at den side af feltviklingen der sidder på regulatoren bliver koblet mere eller mindre til stelpotentiale, eller bliver forspændt (magnitiseret) mere eller mindre. Jo nærmere den er på stel, jo større strøm (højere spænding) leverer generatoren.

Billede:Rr_switched_field.gif