Åbne hypermediesystemer og WWW

From Wikiwau2008

Den konstante og eksplosive udvikling i World Wide Web (webben) har siden 1990 ført til at det er blevet den primære måde man udgiver og søger information. Dermed er struktureringsmekanismerne og brugergrænsefladen blevet da facto standard for måden at navigere på og brugere har en klar forventning om hvordan links på web fungerer.

Det er bemærkelsesværdigt at webben som fx Notecards også er et monolitisk system, det er bare blevet så udbredt og universelt, og der er kommet så meget data i web-format, at det har tvunget andre programmer og formaet til at tilpasse og integrere sig. Det har også kunnet lade sig gøre fordi webben er en meget simpel arkitektur.

[edit] Webtilføjelsesprogrammer

Derfor er ambitionen om at tilføje mere hypermediefunktionalitet til webben den samme som med tidligere anstrengelser med åbne hypermedier; nemlig at kunne lave sine egne trails gennem indholdet, tilføje egne kommentarer, kunne samarbejde om eksisterende websider med mere. I forhold til de grundlæggende elementer kan webtilføjelsesprogrammer som fx Arakne tilføre funktionalitet som fx at gøre links bi-directional så de kan følges begge veje. Det kunne løse problemerne med dangling links, altså hvis nogen på webben sletter noget indhold er det meget sandsynligt at det hænger et link et eller andet sted der ikke længere peger på noget. Hvis links fungerede i to retninger kunne det undgÃ¥s. Hvordan det?

Derudover kan webtilføjelsesprogrammer medvirke til at ophæve den grundelæggende skelnen der findes på webben mellem forfattere og læsere ved at tilføje funktionalitet som at kunne annotere og linke på eksisterende websider. Den grundlæggende struktur på webben understøtter distribution og formidling af materiale og ikke kollaborativ arbejde med materialet.

Arakne er et framework der skal installeres på brugerens pc og bruges til at ændre hvordan websiden vises. Der er altså ikke tale om at websiden grundlæggende ændres, det er vigtigt at skelne webtilføjelsesprogrammer fra at hacke servere og lignende for at ændre sider, defacement. �ndringerne sker klienten, og dermed er webtilføjelsesprogrammet ikke en del af den generelle arkitektur, det er et særligt værktøj man skal installere og bruge, og i og med at det skal virke dynamisk på websider hentet eksterne kan det let blive mindre smidigt end ønsket. Det er i den sammenhæng interessant at påpege at andre brugere også har indflydelse på hvordan websider vises, hvis man fx bruger Firefox kan man i højere grad undgå at få vist reklamer, og dermed fremstår websiden heller ikke som ønsket fra afsenderen.

Se sammenligning med Web 2.0 i Opgave 2

Personal tools