Åbne hypermediesystemer

From Ullas Wau

I slutningen af 80'erne eksisterede der allerede en række avancerede hypermediesystemer, for eksempel KMS, Intermedia og NoteCards, men det forventede gennembrud udeblev, da alle systemer havde en "fejl" til fælles: De var monolitiske og dermed ude af stand til at samarbejde flydende med andre applikationer. Systemerne forsøgte at imødegå alle brugerbehov ved at have indbygget forskellige funktioner og editorer, eksempelvis udgivelsesfunktion, grafisk editor, tidslinje editor osv. Men dels gav det problemer, når data fremstillet i andre applikationer skulle bearbejdes - og ikke mindst gemmes -, dels ville brugerne ikke umiddelbart opgive deres vante værktøjer fra andre programmer.(P5)

Så man måtte forsøge med en mere ydmyg tilgang til opgaven: Ikke at se hypermediesystemet som indeholdende svaret på alle funktionsbehov, men snarere som en arkitektur der kan knytte forskellige programmer sammen. Man opgav forsøget på at eje verden, og begyndte i stedet at skabe forbindelser i den. (P13)

Det har selvfølgelig nogle konsekvenser at man forsøger at integrere sig med applikationer man ikke nødvendigvis har nogen kontrol over. De forskellige applikationer kan have varierende grader af åbenhed overfor tilnærmelser fra tredjepart (i dette tilfælde hypermediesystemet), så hypermediesystemet skal være fleksibelt og udvidbart; og da man ikke kan regne med at have skriveadgang i dokumenter, må links lagres udenfor dokumenterne.

Microcosm og DHM er eksempler på åbne hypermediesystemer der forsøger at integrere forskelligartede programværktøjer under en samlende struktur.

Ironisk nok har det vist sig at det system der skabte det helt store gennembrud for hypermediefunktionalitet var Word Wide Web, som faktisk er et monolitisk system. Der er nu 600 millioner brugere af www og som konsekvens heraf en enorm mængde materiale. Hvordan skaber den enkelte bruger overblik og struktur i dokumenter som hun ikke har rettigheder til? Arakne og dogear er webforbedringsværktøjer (augmentation tools) der giver mulighed for at skabe hypermediestrukturer, der ikke er indeholdt i websiden.

Udbredelsen af WWW har sat gang i en ny bølge af værktøjer og programmer der er udviklet til at køre på nettet. Den trend satte Tim O'Reilly ord på i 2004, da han opfandt udtrykket Web 2.0. Hans fokus var på industriens udvikling af nye formater, men i almindelighed er udtrykket blevet en betegnelse for de web-baserede systemer, der lader brugere skabe indholdet, f.eks blogs, wikis og sociale netværk.

Til sidst i opgavebesvarelsen kommer nogle refleksioner over det at skrive en hypertext